Pasningsvejledninger


Go to content

Berberskink

Øgler > Skink

Pasningsvejledning for Berberskink

U:\Pictures\Pasningsvejledning\Eumeces_algeriensis-web.jpg
Error File Open Error

Foto: Rune Midtgaard

Videnskabeligt navn: Eumeces algeriensis

Dansk navn: Berberskink

Udseende: En meget smuk og elegant skink, med firbenagtig krop, veludviklede lemmer og tæer samt relativt lang hale. Hovedet er forholdsvis bredt især hos store gamle hanner.
Farvetegningen er utroligt smuk, holdt i forskellige brune, grå, gule og orange nuancer. Berberskinken er i stand til at skifte farve, hvilket er noget af et særsyn hos skinker. Om morgenen inden skinken er varmet op af solens stråler, er oversiden mørkegrå eller brun med klare orangefarvede pletter mere eller mindre ordnede i brudte tværbånd. Langs siderne er den forsynet med længdestriber i samme orange farve som på oversiden. Undersiden er cremefarvet. Efterhånden som skinken bliver varmet igennem, bliver ryggens overside lys, men stadig med de samme orange pletter. Kan blive op til 45 cm lang.

Udbredelse i naturen: Nordvestafrika til Vestasien.

Biologi: Berberskinken lever i naturen i tørre busk- og klippesteppeområder med løst sand, som den behændigt ynder at grave sig ned i.
Berberskinken er æglæggende. De lægger fra tre til tyve ovale æg som lægges i let fugtigt sand. Hunnen passer på æggene, som hun lægger sin krop omkring som beskyttelse og bliver ved dem i otte til ni uger.
Det er dog normalt ikke muligt at udruge æggene i terrariet, hvorfor de straks bør overføres til en rugemaskine.

Hold i terrarium:
Kræver et forholdsvis rummeligt terrarium (mindst 120 x 60 x 60, l x h x b) med et dybt bundlag af groft sand.
Terrariet bør være indrettet med flere skjulesteder f. eks i form af klippehuler eller større sten evt. stablet, så de danner huler som skinkerne kan bruge som skjul. Det er naturligvis vigtigt, at sådanne opstablede sten er 100 % stabile, så dyrene ikke kan vælte dem og derved blive skadet.
En tommelfingerregel er, altid at placere de nederste sten direkte på terrariets bund, så dyrene ikke kan grave sig ind under dem.
Berberskinker er meget varmekrævende dyr, så temperaturen i terrariet bør ligge omkring 27- 35 °C med lokale varmepladser med mindst 50 °C. Da det jo er dyr, der graver sig ned i bundlaget, bør varmekilden være en spotlampe. Varmesten eller anden form for nedefra kommende varme er ikke umiddelbart anvendelig her.

Foder: Insekter (f.eks. vandregræshopper, fårekyllinger, kakerlakker, små og store melorme) spindlere, snegle og lejlighedsvis sød frugt som banan, vindrue og fersken. Som supplement kan evt. af og til gives lidt råt kød.
Voksne berberskinker bør fodres 2 til 3 gange ugentlig, unger hver til hver anden dag.
Foderet skal tilsættes kalk og vitaminer, gerne et bredspektret præparat. Det er især vigtigt, at præparatet indeholder D3 vitamin, som er nødvendig for optagelse af kalk
Der bør naturligvis også være en skål med frisk drikkevand i terrariet.


Hold med andre dyr: Det er en forholdsvis aggressiv art, som bør holdes parvis i terrarium. At sætte andre arter ind til dem, vil til en hver tid være noget af et vovestykke.

Adfærd: Berberskinker er forholdsvis aktive dyr, især om morgenen og formiddagen efter at de er blevet varmet godt igennem. Hen over middag vil der i naturen oftest være for varmt, hvorfor skinkerne vil søge skjul og holde sig inaktive.

Giftighed: Ugiftig

Levealder: Berberskinker har ry for at kunne leve længe i terrarium - mindst en femten - tyve år.

Sygdomstegn: Mat uren skælbeklædning med rester af gammel ham er tydelige tegn mistrivsel. Skarp ryg med indfalden halerod er tegn på udsultning og dehydrering eller alvorlig sygdom. Indfaldne øjne tegn på alvorlig sygdom og snarlig død eller meget lang tids udsultning med samme dystre udsigt, og man bør under ingen omstændigheder anskaffe dyr i den tilstand.

Andet: På trods af berberskinkens ry, som meget aggressiv over for andre øgler, er der adskillige eksempler på dyr som i fangenskab er blevet helt håndtamme og fortrolige med deres plejere.

Lovgivning: Berberskinken er ikke omfattet af internationale fredningsbestemmelser.

Ver. 1. 2010 Andreas Schmidt.
Dansk Amfibiecenter


Back to content | Back to main menu