Pasningsvejledninger


Go to content

Mælkesnog

Slanger > Snoge

Pasningsvejledning for Mælkesnog

Billede på vej

Videnskabeligt navn: Lampropeltis triangulum

Dansk navn: Mælkesnog. De mange underarter benævnes ofte med det land eller den delstat, hvor hovedudbredelsesområdet er. Eksempelvis er Lamptopeltis triangulum hondurensis opkaldt både på latin og populært efter landet Honduras, hvor arten kommer fra. En anden meget almindeligt holdt underart er fra delstaten Sinaloa i Mexico. Populærnavnet er her sinaloa-mælkesnog og på latin: Lampropeltis triangulum sinaloa.

Udseende: Det generelle indtryk af en mælkesnog er en lille slange. De mest almindeligt holdte mælkesnogearter bliver ca. 1 - 1,3 meter. Hovedet er ikke afsat fra halsen, men går i et med kroppen, hovedet er afrundet. De dominerende farver er et jævnt båndet mønster i farverne sort, hvid og klart rød. Der er en raritet blandt mælkesnogene, som kommer fra Costa Rica. Som unge er denne art trefarvet og gradvist som den bliver ældre, skifter farven til sort. Populærnavnet er sort mælkesnog (Lampropeltis triangulum gaigeae), hvilket kan være noget misvisende, hvis man ser en unge.
Mæklkesnoge findes i dag i forskellige farvemutationer og krydsninger. De er sågar krydset med forskellige rottesnoge. Det kan derfor være svært at skelne de forskellige underarter fra hinanden.

Udbredelse i naturen: Mælkesnoge er udbredt fra grænsen til Canada i hele den østlige del af USA, spredt udbredelse i Mexico ned gennem Mellemamerika til Columbia, Ecuador og Venezuela.

Biologi: Mælkesnogene har med deres store udbredelsesområde tilpasset sig mange forskellige biotoper. I Florida findes den mindste art scarlet-mælkesnog (Lampropeltis triangulum elapsoides). Den bliver kun ca. 70 centimeter lang og lever en skjult tilværelse i det fugtige varme klima der. Sinaloa-mælkesnogen trives i et mere tørt klima og Andes-mælkesnogen, der kan opnå en imponerende størrelse på op til to meter er at finde i bjergene i Colombia.

Hold i terrarium: Mælkesnoge trives godt i fangenskab. De skal have et middelstort terrarium med en grundflade udregnet således: Slangens længde målt fra snudespids til halespids gange slangens halve længde. Terrariets højde skal være ca. 1/3 af slangens længde. Terrariet kan godt være lidt længere eller bredere, ligesom hylder kan medregnes i terrariets flademål med en faktor 0,75. Hylden skal mindst have plads til et hvilende individ. Et sådant terrarium kan holde op til tre mælkesnoge.
Som bundlag kan anvendes aviser, høvlspåner eller et andet let sugende naturligt materiale. På bunden skal der også være mindst et skjul hvor alle slangerne kan opholde sig samtidigt. Da mælkesnoge primært er bundlevende, kan der med fordel bruges kraftige barkstykker og sten som indretning. Slangerne vil klatre i dem og bruge dem til at gnubbe sig op ad når de skal skifte ham. Mælkesnoge bader kun sjælden så vandskålen behøver ikke være større end en almindelig kop. Temperaturen skal være 20 - 22 °C om natten og ca. 27 °C om dagen. Der skal være en varmeplads på ca. 32 °C, som slangen bruger når den skal fordøje. Luftfugtigheden skal være på ca. 60 %. Har slagerne problemer med at skifte ham, er det ofte fordi luftfugtigheden er for lav. Slanger er udbryderkonger og det er vigtigt, at terrariet er en stabil konstruktion. Låg skal kunne låses og installationer og varmelamper skal afskærmes, så slangerne ikke kan komme ud eller komme til skade.

Foder: Mælkesnoge, uanset underart, spiser villigt de almindeligt holdte gnavere, som mus og rotter. Foderet spises gerne dødt. Foderdyr kan købes frosne hos dyrehandleren. Man kan optø foderdyret i lunkent vand eller lade det ligge ved stuetemperatur. Foderdyrets størrelse skal afpasses mælkesnogens størrelse. Som tommelfingerregel kan slangen spise et foderdyr, der er lidt tykkere end den selv er på kroppens tykkeste sted. Man fodrer nemmest ved at holde det døde foderdyr hen til slangen med en pincet. Slangen vil lugte med tungen og så hugge og sno sig om foderdyret for at kvæle det. Selv når slangen har taget fat hjælper det, hvis man trækker let i et ben eller i halen på foderdyret. Så tror slangen, at den er ved at kvæle noget levende, og man kan så være sikker på, at den vil tage sit bytte. Slangen skal fodres en gang om ugen med en passende størrelse byttedyr. Hvis slangen er i hamskifte skal fodringen blot springes over. Ved denne pasning, kan man have en sund slange gennem hele dens livsforløb.
Inden man anskaffer slangen, skal man sikre sig, at den har spist normalt hos dyrehandleren. Det er ikke unormalt, at slanger kan faste i et par uger. Store slanger og store gravide slanger kan faste i flere måneder. Hvis man har en fastende slange, der begynder at se meget hulrygget ud, skal man kontakte sin dyrlæge. En sund fastende slange bliver ikke sygeligt tynd.

Hold med andre dyr: Mælkesnoge kan godt holdes sammen med andre mælkesnoge af samme størrelse. Mælkesnoge er i naturen kendt for også at have slanger på menuen. Det kan derfor anbefales, at holde mælkesnoge enkeltvis. Mælkesnoge kan ikke holdes sammen med andre dyrearter.

Adfærd: Mælkesnoge er dag- og skumringsaktive. Ligger i hvileperioder sammenrullet i deres skjul. Det er nysgerrige og aktive slanger.

Giftighed: Mælkesnoge er ugiftige, men kan nemt forveksles med de meget giftige koralslanger (Lat.: Micrurus ssp.). Hvis man bliver bidt, skal man vaske grundigt med sæbe og evt. søge læge, hvis der er mistanke om infektion.

Levealder: Med god pasning kan mælkesnoge blive meget gamle. En præriemælkesnog (Lampropeltis triangulum triangulum) der blev fanget som voksen, levede i 21 år og 4 ½ måned i Philadelphia Zoo i USA.

Sygdomstegn: Hvis slangen udsætte for lave temperaturer eller træk, vil den blive snottet eller få lungebetændelse. Dette ses som væske fra næsen og hosten. Det kan behandles med antibiotika og kræver professionel hjælp. Hvis læben hæver eller der er gullige skorper i munden, kan det være mundbetændelse. Også dette kan behandles af dyrlægen.


Lovgivning:
- Mælkesnogen er opført på bilag 2 i Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v. , Bekendtgørelse nummer 1021 af 12. december 2002.

Ver. 1. 2010 Asbjørn Ejlersen.
Dansk Amfibiecenter



Back to content | Back to main menu