Pasningsvejledninger


Go to content

Græsk landskildpadde

Skildpadder

Pasningsvejledning for Græsk Landskildpadde.

C:\Users\Dansk Amfibiecenter\Documents\Dansk Amfibiecenter\Pasningsvejledninger\Billeder pasvej\Græsk landskildpadde.jpg
Error File Open Error

Foto: Jan Lehmann

Videnskabeligt navn: Testudo hermanni.

Dansk navn: Græsk Landskildpadde.

Udseende: Græske landskildpadder kan variere ret meget i farve og mønster, fra olivengrøn, olivenbrun og gul til sort og brun ofte med sorte aftegninger.
Kan blive op til 20-25 cm i skjoldmål, (fra nakkeskjold til haleskjold), men omkring 15-20 cm. er mere normalt. Det er som regel hunnerne, der bliver de største og hannerne bliver mindre.

Udbredelse i naturen: Græsk landskildpadde (Testudo hermanni) lever i naturen kun i Sydeuropa. Her har den sin hovedudbredelse på Balkan, hvor den flere steder kan være ganske almindelig. Den har også nogle små forekomster i Italien, Sydfrankrig og Nordøstspanien.

Biologi: Græsk landskildpadde forekommer på en række forskellige temmelig tørre til halvfugtige, solbeskinnede levesteder. Hvis stederne er tørre, vil der dog altid være en del vegetation. Typisk ses den i maki, som er en ret tør naturtype med krat og buske, der ofte kan være stikkende og duftende. Men levestedet kan også bestå af åbne skove, frodige enge, strandområder og dyrkede marker.

Hold i terrarium: En skildpadde må IKKE bo på gulvet, da der altid vil være mest træk og støv på et gulv. Skildpadden skal bo i en "kasse", akvarium eller allerbedst et terrarium. Én voksen europæisk landskildpadde bør have et areal på min. 1 kvadratmeter. Bundlaget i terrariet bør ikke være savsmuld eller spåner, da det støver meget og det kan skade skildpaddens luftveje. Grov træflis, akvariegrus eller sten i størrelsen 3-4 mm og opefter, alt afhængig af skildpadden. Disse sten kan sagtens bruges igen og igen efter en rengøring med vand. Der skal være en lokal varmeplads, hvor temperaturen er mindst 40 °C, og i resten af terrariet skal temperaturen være som almindelig stuetemperatur. Til varmelampen anvendes en spotpære med almindeligt synligt lys. Skildpadder forbinder lys med varme, så "Elstein"-pærer og pærer med rødt lys er IKKE gode til skildpadder, da disse giver en masse varme, men ikke noget eller kun lidt synligt lys. I terrariet må der ikke mangle et skjul, såsom et minihus, en trærod, et stykke bark, en sten el. lign., evt. med tørrede blade, da skildpadder godt kan lide at gemme sig, når de sover. Hygiejnen i terrariet skal være i orden. Fjern madrester og afføring hver dag, så kan mange sygdomme undgås.
Udendørs sommerophold (frilandsanlæg) er alfa og omega for landskildpadder grundet det ufiltrerede sollys. Husk at passe på ræve, skader og andre rovdyr, som kan tage eller beskadige skildpadder.

Foder: Føden skal være så afvekslende som muligt - næsten alt grønt kan anvendes.
Gode fødeemmer er planter som mælkebøtter inkl. blomster, skvalderkål, kløver, men andre almindelige ukrudtsplanter kan også bruges i stort omfang. Desuden kan diverse kålarter, såsom blomkål inkl. de grønne blade, kinakål, grønkål, samt vinblade, gulerødder, salater, m.m. bruges.
Man må ikke fodre med katte og hundemad samt andre animalske produkter. Fødeemner som banan, icebergsalat, avocado og frugt med et stort sukkerindhold kan heller ikke anbefales.
Vitaminpulver beregnet til krybdyr bør drysses på maden 4-5 gange ugentligt. En sepiaskal (blæksprutte) bør gives til skildpadderne, da de ofte vil gnave at denne og dermed få et kalktilskud.

Hold med andre dyr: Man bør generelt ikke holde forskellige arter af landskildpadder sammen, da de ofte har forskellige levevis.

Adfærd: Ofte er græske landskildpadder rolige, men hanner kan ind i mellem være meget påtrængende over for hunner. Hanner kan slås i perioder.

Giftighed: Ingen.

Levealder: Lever længe i fangenskab. Opdrættede dyr, der holdes korrekt, bør kunne blive over 60-80 år gamle. (Rekorden er 124 år i fangenskab).

Sygdomstegn: Et sundhedscheck består i, at man bl.a. kontrollerer følgende:
Øjnene skal være klare og tørre og ej opsvulmede eller betændte.
Ingen slim eller andet udflåd fra næsen, og vejrtrækningen bør være næsten lydløs. Udflåd fra næsen kan skyldes, at skildpadden har det for koldt, fugtigt, eller der er dårlig hygiejne med deraf følgende forkølelse ("R.N.S.", "Runny nose syndrome").
Hvis man er så heldig at kunne kigge skildpadden ind i munden, skal den være pæn lyserød og ikke have mørkerøde pletter eller gullige osteagtige belægninger i mund eller svælg.
Øremembranen må ikke bule ud, da det kan tyde på mellemørebetændelse.
Hvis skildpadderne parrer sig meget, skal man være opmærksom på haleregionen. Der kan ofte komme små sår, både hos han- og hunskildpadder, som ret hurtigt kan udvikle sig til bylder.
Man bør også føle skildpadden på alle benene for at kontrollere om der er nogle unormale buler, knuder, bylder, benbrud og sår i kløer og hud. Skjoldet skal være hårdt. Tjek også for skjoldsvamp eller skjoldråd. En anden god ting er at kontrollere afføringen. Især om efteråret, når dyrene har været ude hele sommeren og spist en masse naturligt foder, som evt. kan have overført indvoldsorm eller deres æg. En tur på vægten en gang om måneden er en god idé, da man så også kan holde øje med sundhedstilstanden.
Hvis du mener, at skildpadden er syg, så tøv ikke med at kontakte dyrlægen (dvs. en dyrlæge med godt kendskab til krybdyr). Ofte går der et stykke tid, før en evt. sygdom bliver opdaget, da skildpadder er ret sejlivede, og så kan det være temmelig alvorligt og svært at komme sygdommen til livs.

Lovgivning: CITES App. II, RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 338/97 af 9. december 1996 Bilag A.

Ver. 1. 2010 Jan Lehmann.
Dansk Amfibiecenter


Back to content | Back to main menu