Pasningsvejledninger


Go to content

Rødøjet løvfrø

Padder > Frøer > Trælevende

Pasningsvejledning for Rødøjet Løvfrø

U:\Documents\Frøgruppen\Pasningsvejledning\Billeder\Agalychnis callidryas max.jpg
Error File Open Error

Foto: Max Bjørneskov.

Videnskabeligt navn: Agalychnis callidryas.

Dansk navn: Rødøjet Løvfrø.

Udseende: Den Rødøjede Løvfrø er en af de få løvfrøer, der bliver genkendt af de fleste, da den ofte bliver brugt i reklamer pga. sit karakteristiske udseende. Hannen bliver op til 55 mm lang, hunnen op til 70 mm. Begge køn er spinkle med lange tynde for- og bagben. Størrelsen, og at hannen i parringstiden kvækker, er de sikreste kønsforskelle. Den har røde øjne og en klar grøn ryg med gule og blå tegninger ned langs siden. Bugen er lys gul/hvid. Den Rødøjede Løvfrø kan ikke forveksles med andre arter. Der findes dog en del andre arter inden for familien Phyllomedusinae med en lignende kropsbygning, men de har andre farvetegninger. En del af de andre arter fx Phyllomedusa hypocondrialis kan stort set holdes som den Rødøjede Løvfrø.

Udbredelse i naturen: Artens udbredelsesområde dækker den Caribiske kyst fra Mexico og ned gennem Mellemamerika til Panama. Den findes hovedsagelig i regnskov og sekundær regnskov.

Biologi: Den Rødøjede Løvfrø lever i træernes løv og kommer sjældent ned på skovbunden, den kravler stilfærdigt omkring og springer sjældent. Den er strengt nataktiv, og man ser derfor meget sjældent de flotte farver i dagslys. Om dagen sidder den og sover på bagsiden af et blad oppe i vegetationen. Den har en meget spændende ynglebiologi, hvor hannen omklamrer hunnen, og sammen finder de et blad, der hænger udover en vandsamling. Her afsætter de en ægklump, der nærmest minder om en lille klase vindruer. Æggene hænger her til haletudserne er færdigudviklede, hvorefter de bryder ud og falder ned i vandet.

Hold i terrarium: Den Rødøjede Løvfrø skal holdes i et fugtigt regnskovsterrarium med mange storbladede planter fx Guldranke, Philodendron eller forskellige Ficus-planter. Terrariet skal have en vis højde, og 2-3 dyr vil kunne gå i et terrarium på 60 x 50 x 60 cm (l x d x h). Da arten er strengt nataktiv, har terrariet ikke behov for andet lys i dagtimerne end det, som planterne har brug for. En temperatur på 24-28 ºC er passende i dagtimerne. Nattemperaturen må gerne falde til 20-22ºC. En relativ fugtighed på 80-90 % opretholdes ved at overbruse terrariet 1-2 gange dagligt, enten med en blomstersprøjte eller ved hjælp af et vandingsanlæg. For at forhindre stillestående luft og skabe en varieret temperatur og luftfugtighed i terrariet, er en stor ventilationsåbning i toppen vigtig (75 % af toppen bør være net). Bundlaget i terrariet er uden betydning, da den Rødøjede Løvfrø aldrig kommer ned på bunden. Man kan derfor bruge barkflis eller lade det være en bar glasbund. Hvis man ønsker at forsøge sig med opdræt, er det praktisk, hvis terrariet i perioder kan omdannes til et akvaterrarium, hvor det er muligt at simulere en længere periode med regntid.

Foder: Sammenlignet med andre arter af løvfrøer spiser den Rødøjede Løvfrø ikke så stort bytte. Til voksne individer vil stuefluer, spyfluer, mellemstore fårekyllinger, møl m.m. være passende. Helt små unger kan tage bananfluer og ovnfisk, men kan forholdsvis hurtigt begynde at tage stuefluer. Foderet skal rystes i vitaminpulver. Det er vigtigt at være opmærksom på, at arten kun søger føde, når det er mørkt. Derfor skal fodret gives på en sådan måde, at det ikke forsvinder inden dyrene vågner. En skål med høje kanter evt. kombineret med nedkøling af foderdyrene kan forsøges. Det kan ofte være en fordel, at der er en smule lys i rummet efter at terrariets lys er slukket, da dette vil få foderdyrene til at samle sig på forruden. Der er de lettere at fange for frøerne, der ikke er særlig hurtige.

Hold med andre dyr: Rødøjet Løvfrø holdes bedst alene i en lille gruppe på 4-8 dyr. I større terrarier kan den evt. sættes sammen med små anoler fra Mellemamerika eller andre små løvfrøer.

Adfærd: Rødøjet løvfrø er en udpræget nataktiv løvfrø, der efter mørket er faldet på, kravler stilfærdigt omkring i beplantningen. I yngletiden kan hannerne slås en del.

Giftighed: Der foreligger ingen oplysninger om, at arten skulle være specielt giftig. Alligevel bør almindelig håndhygiejne overholdes, når man har håndteret sine dyr. Man bør så vidt muligt ikke holde om dyret med bare hænder af hensyn til frøens sarte hud. Det er bedre at bruge en gennemsigtig bøtte, når man skal indfange eller undersøge et dyr.

Levealder: Lever længe i fangenskab. Opdrættede dyr, der holdes korrekt, burde kunne blive over 10 år gamle.

Sygdomstegn: En sund og rask Rødøjet Løvfrø befinder sig hovedsageligt i terrariets øvre del, og den vil om dagen sidde på undersiden af et blad med lukkede øjne og gemme sig.
Arten har spinkle lemmer, der dog skal have tydelige muskler og ikke må ligne tændstikker. Kroppen er længere end bred med en afrundet mave. Hvis hovedet virker meget stort i forhold til kroppen er frøen formentlig underernæret eller syg. Frøen vil ikke spise om dagen. Hvis frøen tages ud, skal den åbne sine øjne, der skal være klart røde, og den skal forsøge at undslippe. En syg eller svækket frø vil derimod oftere sidde på terrariets bund og være mat i farverne. Frøens hud skal være intakt, uden sår, hævelser eller misfarvede områder. Især området omkring nedre bug, gat og indersiden af bagbenene bør undersøges for forandringer. Misfarvede områder optræder med rødlige eller blålige farver. Hos skadede dyr optræder der ofte hvidlige "vattede" eller svampede områder pga. infektion med bakterier og svampe. Såfremt dyret ikke trives, skal man hurtigt søge kvalificeret hjælp samt isolere det syge dyr.

Andet: Typisk vil det være muligt at købe vildtfangne dyr hos dyrehandlerne. Hvis de er akklimatiseret, vil de normalt klare sig godt i fangenskab. Hvis man kan få fat i opdrættede dyr, er det at foretrække.

Lovgivning: Arten er ikke omfattet af fredningsbestemmelser.

Frøgruppen
www.nhf.dk/dartfrog


Denne pasningsvejledning er for hold af padder som hobbydyr. Disse padder kan også holdes forsvarligt på andre måder end beskrevet i denne vejledning. Ver. 1 2008/9 Michael N. Larsen.


Back to content | Back to main menu