Pasningsvejledninger


Go to content

Tyresnog

Slanger > Snoge

Pasningsvejledning for Tyresnoge

Billede kommer

Videnskabeligt navn: Pituophis catenifer og Pituophis melanoleucus.

Dansk navn: Tyresnoge.

Udseende: Tyresnogene er et par meget variable arter, og de to her omtalte arter er opdelt i flere underarter der adskiller sig i såvel mønster, farvetegning og længde Arterne er her omtalt samlet i denne vejledning, fordi de tidligere blev regnet som en art. Nu er de skilt i to selvstændige arter med hver deres underarter. Generelt er tyresnogene store, kraftige og muskuløse snoge med et langstrakt spidst hoved. Øjnene er veludviklede, da vi her har at gøre med en dagaktiv jæger. Den typiske grundfarve varierer fra gulbrun til gullig med et mønster på ryg og sider bestående af mørke firkantformede pletter. Det varierer dog kraftigt og farverne kan være mere rustrøde, mønsteret mere kontrastrigt eller dyrene kan hos en underart endda være helt ensfarvede sorte. Voksenstørrelsen varierer fra 90 cm for de små former op til 250 cm for de absolutte kæmper. Normalen for voksne individer af de underarter der holdes i hobbyen ligger på 130-160 cm.

Udbredelse i naturen: De to arter tyresnogene her omtalt er udbredt fra det sydlige Canada til Mexico i syd. I det meste af USA findes der tyresnoge, P. catenifer er udbredt i den vestlige del og P. melanoleucus findes i de sydøstlige stater. Det nordøstlige USA er eneste større område i USA uden tyresnoge.

Biologi: Afhængigt af udbredelsesområdet, varierer vinterdvalen fra 4 til 7 mdr.Om foråret når dyrene igen er aktive, indledes parringstiden hvor hannerne aktivt opsøger de kønsmodne hunner. 35-40 dage efter parringen lægger hunnen sine æg, kuldet kan variere fra 2 til 24 æg og ved passende temperatur klækker de forholdsvis store unger efter to til tre måneder.

Hold i terrarium: Tyresnogene kræver terrarier, der er tilpasset deres størrelse og aktivitet. Da dyrene er ret kraftige skal terrariet indrettes med solide indretningsgenstande. Den simple måde at holde tyresnoge på, består i at holde dem enkeltvis i terrarier på mindst 100 x 50 x 50 cm (længde x dybde x højde), de holdes helst enkeltvis fordi dyrene kan være følsomme overfor stress fra artsfæller. Terrariet kan indrettes med støvfri spåner, tør kokoshumus, avispapir eller andet tørt som bundlag. Et par solide grene til at klatre på bør ikke mangle, og et skjul bestående af f.eks. et stort buet stykke kork må heller ikke mangle. Skjulet skal være stort nok til at slangen kan gemme sig helt og føle sig uiagttaget. Det vigtige ved hold af disse to arter er, grundet deres naturlige levevis, at forholdende skal være tørre. En vandskål bør naturligvis være tilstede med frisk vand, men dyrene har ikke brug for et vandbad og kan reelt nøjes med en smule dug til at dække deres væskebehov. Det enkle terrarium her beskrevet, kan naturligvis gøres mere spændende at se på, ved at indrette med robuste plantearter, mere naturligt ler eller sandholdigt bundlag. Blot er det vigtigt at vide at jo mere man har i terrariet, desto mere arbejde kræver det at holde terrariet rent og optimalt for dyrene. Temperaturen i terrariet bør ligge mellem 25 og 32 °C, hvor varmeste sted naturligvis bør være umiddelbart under varmelampen. Her kan 25-40 watts spotpærer bruges. Da dyrene er dagaktive bør terrariet yderligere belyses med lysstofrør. UV- lys er ikke ubetinget nødvendigt, men må formodes også hos disse krybdyr, at stimulere optagelsen af f.eks. D3-vitamin og kan have en gavnlig effekt på dyr, der ikke går så villigt til foderet.
Ønsker man at give dyrene en naturlig dvale, bør man i en periode på 3-4 måneder køle dyrene i deres terrarium eller i bokse i et køligt rum, ved temperaturer på 5-15 °C. Dvale har en gavnlig effekt på artens naturlige årsrytme, levealder og i særdeleshed på parringsvillighed, hvis man ønsker at lade dyrene forsøge sig i denne sammenhæng.

Foder: Tyresnogen er ikke kræsen og spiser gerne alle former for hvirveldyr, der passer i størrelse. Gnavere er det de fødeemner der egner sig bedst ved fodring i fangenskab. De fleste tyresnoge tager villigt friskaflivede eller optøede foderdyr. Husk her at foderdyret ved optøning bør varmes op via en varmelampe eller andet, så det opnår en temperatur svarende til et levende foderemnes. Små tyresnoge kan som start fodres med små museunger, de vokser dog ret stærkt og bør herefter fodres med lidt større såkaldte fuzzy- eller springermus eller rottepinkies. Jo større de bliver, desto større foderdyr. Dyr på 80-120 cm spiser uden problemer voksne mus og tilsvarende rotteunger og fuldvoksne tyresnoge af de store varianter spiser nemt temmelig store rotter. Her må man vurdere sit dyr og finde et foderdyr der passer.

Hold med andre dyr: De fleste snogearter bør holdes enkeltvis, hvilket også gælder tyresnoge. De har intet socialt behov og den daglige pasning er nemmere, når dyrene går hver for sig. Dette gælder specielt fodring, hvor flere dyr i samme terrarium kan give kamp om et foderemne. Dette kan dog løses ved at dyrene fodres enkeltvis i kasser af passende størrelse udenfor terrariet. Ønsker man at holde flere slanger sammen, bør disse være af samme art for at undgå kannibalisme, stress eller hybridisering. Tyresnoge er meget variable og findes i mange underarter som nemt krydser sig med hinanden. Dette bør undgås ved kun at holde dyr fra samme underart sammen. Som ved andre snoge bør kun avlsklare dyr holdes sammen, da man ellers risikerer for tidlige parringer med deraf følgende risiko for læggenød og stop i væksten.

Adfærd: Tyresnogene er bundlevende slanger, der kun sjældent klatrer op i buske og træer i deres søgen efter bytte. Snogene er dygtige gravere og graver sig selv ned hvis de har det for varmt. Nogle varianter tilbringer en stor del af tiden nedgravet eller i huler gravet af gnavere eller andre dyr. Hovedaktivitetstiden ligger i de tidlige morgentimer og om eftermiddagen. Den værste middagshede undgås og om sommeren henlægges en del af aktiviteten til aftentimerne hvor temperaturen er mere passende.

Giftighed: Tyresnoge er ikke giftige.

Levealder: Under passende forhold bør en tyresnog blive mellem 15 og 20 år gammel. Rekordalderen er på lidt over 30 år.

Sygdomstegn: Hvis man holder tyresnogene efter deres behov og holder sig fra vildtfangne dyr, vil man sjældent opleve sygdomsproblemer med disse arter. Nyindkøbte dyr bør dog altid holdes isoleret fra ens eventuelle øvrige dyrebestand, til man har sikret sig at de via en afføringsprøve er testet fri for indvoldsorm og man har sikret sig at de ikke har blodmider, sidstnævnte kan værre et problem når man køber slanger på offentlige messer eller hos forhandlere med en stor gennemgang af navnlig vildfangne dyr. Blodmider er nemme at behandles, men bør tages så tidligt i forløbet som muligt, da det ellers kan stresse og svække dyrene. Typiske tegn på blodmider, er at dyrene opholder sig i vandskålen, gerne helt neddykket hvis muligt. Derudover vil man kunne se de små sorte mider kravle rundt på slangen. For fugtigt hold, eller hvis dyrene bliver udsat for træk, kan give problemer med mundbetændelse eller skælbetændelse, begge dele kan i tidlige stadier ofte helbredes ved tørt og sterilt hold, samt ved at optimere temperaturen. I mere fremskreden stadier kan dyrlægebesøg være nødvendigt, således at en antibiotikabehandling kan iværksættes.

Andet: Tyresnoge kan i visse tilfælde være svære at få til at vænne sig til terrarieforhold og kan let være sensitive overfor uro omkring terrariet. Derfor bør terrariet placeres et sted med mindst mulig uro. Opdrætsdyr er derudover klart at foretrække, da de er langt bedre tilpasset terrariehold end vildtfangne eksemplarer.

Lovgivning: Arten er ikke omfattet af fredningsbestemmelser.

Ver.1.2010 Jan Grathwohl.
Dansk Amfibiecenter.


Back to content | Back to main menu