Pasningsvejledninger


Go to content

Tykhalegekko

Øgler > Gekko

Pasningsvejledning for Tykhale gekko

Billede kommer

Videnskabeligt navn: Hemitheconyx caudicinctus.

Dansk navn: Tykhalegekko.

Udseende: Tykhalegekkoen er en kompakt gekko med korte ben. Den har som andre øjenlågsgekkoer, øjenlåg og mangler hæftelameller under tæerne, hvilket er atypisk for gekkoer. Kløerne på de korte tæer er veludviklede. Halen er kort og tyk, den har funktion som fedtdepot og tykkelsen afhænger derfor af dyrets foderstand. Halen er markant segmenteret i tydelige ringe. Halen smides nemt og regenererede haler er typisk mere plumpe og glatte. Kroppen er oversået med store kornede skæl. Farvetegningen består af forskellige brune farver, der typisk er arrangeret i skiftevis lyse og mørke tværbånd omkring kroppen og halen. Dette er den typiske farve, der findes dog også varianter, der en naturligt har en tydelig bred hvid rygstribe, der strækker sig fra panderegionen til et godt stykke ned på halen. Dyrene bliver typisk 15-25 cm lange som fuldvoksne med original hale. Kønsmodne hanner har tydelige hemipenisbuler bag kloakken og tydelige forstørrede præanalporer.

Udbredelse i naturen: Tykhalegekkoen er udbredt i store dele af Vestafrika. Udbredelsen strækker sig fra Senegal i vest til Cameroun i øst og fra Mali og Niger i nord til det sydlige Nigeria i syd. Arten findes i områder med tør til fugtig savanne, altså ikke i regioner med ørken eller tæt skov.

Biologi: Tykhalegekkoer er udprægede natdyr. Om dagen gemmer de sig i huler og sprækker og under grene, træstykker og rødder, hvor de kan føle sig trygge. Deres generelle udbredelsesområde er stort og varieret, men fælles for området er, at det er karakteriseret ved en tydeligt adskilt tør- og regntid. I tørtiden kan temperaturen variere fra 10 til 40 °C, altså et ret stort spænd. Gennemsnitstemperaturen på årsbasis ligger mellem 25 og 28 °C.

Hold i terrarium: Tykhalegekkoer er ret nøjsomme terrariedyr, som grundet deres besindige adfærd ikke kræver et voldsomt stort terrarium. En trio bestående af 1 han og 2 hunner (aldrig flere hanner sammen) vil kunne holdes forsvarligt i et terrarium med et bundareal på 80 x 40 cm, højden er af mindre betydning, da dyrene ikke særlig gerne klatrer. Da dyrene kommer fra steppeområder, bør terrariet ikke have sand som bundlag, men derimod et bundlag som bedre holder på lidt fugt. Her kan f.eks. bruges en blanding af sand og ugødet sphagnum. Spredt ovenpå bundlaget lægges forskellige skjul af f.eks. barkstykker, flade sten (husk at understøtte disse, så de ikke masser dyrene). Der bør være mindst et skjul pr. dyr. Det er vigtigt at dyrene får en årstidsvariation, der svarer til regn og tør tid. Her bør temperaturen i regntiden nå op over 30 °C på varmepladsen og 22-25 °C om natten, og luftfugtigheden bør være høj, ca. 75 % om dagen. I tørtiden bør temperaturen sænkes 4-5 °C og luftfugtigheden sænkes til 50-60 % om dagen. Dette giver dyrene den nødvendige cyklus, som kan være med til at sætte hormonerne i gang, og kan være nødvendig hvis man ønsker at avle på sine tykhalegekkoer. Det er vigtigt at gekkoerne kan finde fugtige skjulesteder. Her kan det anbefales at lave et skjul, som indeholder fugtig sphagnum mos eller Vermiculite. Brug f.eks. en isbøtte eller andet til formålet, man kan bore et hul i låget som dyrene kan bruge som indgang. Denne bøtte vil blive brugt hyppigt som skjul og som æglægningssted. Hvis man ønsker at satse mere målrettet på at opdrætte arten, kan det ofte betale sig at holde dyrene enkeltvis og kun sætte hannen sammen med en hun, når man ønsker at de skal parre sig, derved opnår man bedre kontrol med de enkelte dyr og avlen og dyrene er ofte mere motiveret for parring.

Foder: Tykhalegekkoerne er normalt ikke kræsne og spiser alle former for insekter de kan overmande. Gode basisfoderemner er fårekyllinger, kakerlakker og melorm. Udover disse kan man supplere med græshopper, voksmøllarver, edderkopper og andre kravlende hvirvelløse. Flyvende foderemner er grundet gekkoernes levevis ikke særlig velegnede. Foderdyrene skal være af en god kvalitet og bør gerne fodres med godt frisk foder inden de gives til gekkoerne. Foderet bør en gang om ugen rystes i vitaminer og mineraler der er lavet til krybdyr, så dyrene derved får dækket deres behov for disse vigtige tilskud. Udover foderet bør der altid stå en skål med kalkpulver eller knuste æggeskaller/musligneskaller. Dette spiser navnlig hunnerne for at få kalk nok til produktion af æg. En flad skål med vand bør ligeledes altid være til stede i terrariet.

Hold med andre dyr: Selvom tykhalegekkoerne er rolige dyr, så kan de tage mindre øgler og bør derfor ikke holdes sammen med sådanne. Selv artsfæller kan de være ret barske overfor. Derfor bør hold af flere individer sammen afbrydes, hvis dyrene ikke fungerer som gruppe. At sætte tykhalegekkoer sammen med andre øgler, der er større eller af samme størrelse, er ligeledes en dårlig ide, da dyrene vil kunne stresses unødigt af dette og på længere sigt sygne hen. Desværre ses det ofte at folk af uvidenhed holder tykhalegekkoer og leopardgekkoer sammen, da disse arter ligner hinanden. De har dog helt forskellige krav til deres omgivelser og de noget voldsommere leopardgekkoer stresser tykhalegekkoerne. Dette kan derfor ikke anbefales.

Adfærd: Tykhalegekkoer bliver ofte fundet i par i naturen i nogle områder, medens de andre steder synes at være mere solitære. Arten forsvarer sig kraftigt ved forstyrrelse, dette sker ved at gekkoen rejser sig på strakte ben, med krummet ryg og ret hale. Med åben mund, udspillet strube og hvæsende bider den ud efter sin angriber. Denne adfærd aflægges dog hurtigt i fangenskab, hvor dyrene er mere rolige, nærmest tenderende til det passive.

Giftighed: Ikke giftig, om end deres skræmmeadfærd i deres naturlige levested foranlediger de lokale til at tro at arten er meget giftig.

Levealder: Tykhalegekkoer kan ved fornuftig og artsrigtigt hold være til glæde i terrariet mellem 10 og 15 år.

Sygdomstegn: Sunde dyr vil være opmærksomme på deres omgivelser og på deres artsfæller. De vil komme frem for at jage når der fodres. Dyrene vil ofte holde kroppen hævet over jorden når de jager og bevæger sig omkring, dyr der forstyrres om dagen vil ofte ligge fladt mod jorden og virke apatiske, dette er ikke nødvendigvis tegn på sygdom, men hvis de også om natten ligger sådan, bør dyret isoleres og undersøges af kyndige personer. Vildtfangne dyr har ofte indvoldsorm og bør behandles, hvis de mister spiselysten, ligger apatiske hen og har flydende afføring. Vildtfangne dyr er også ofte dehydrede og der bør tilbydes væske fra pipette indtil væskebalancen er på plads igen.

Andet: Hos dyrehandlere vil det typisk være vildtfangne dyr man får tilbudt. Disse er ofte ganske billige og meget mørke i farven, ofte med regenereret hale. De kan ligge meget sløvt hen. Her bør man kun købe dyr, der er vagtsomme, og man bør under alle omstændigheder rehydrere dem. Det bør dog foretrækkes at anskaffe opdrættede dyr, disse er ofte mere vågne og meget klarere i farvetegningerne.

Lovgivning: Arten er ikke omfattet af fredningsbestemmelser.

Ver. 1. 2010 Jan Grathwohl.
Dansk Amfibiecenter



Back to content | Back to main menu