Pasningsvejledninger


Go to content

Kongepyton

Slanger > Pyton

Pasningsvejledning for Kongepython

Billede på vej

Videnskabeligt navn: Python regius

Dansk navn: Kongepython. Der findes en lang række farvevarianter, der ofte benævnes med mutationens engelske navn efterfulgt af artens danske navn f.eks."clown kongepython" eller "genetic stripe kongepython".

Udseende: Det generelle indtryk af en kongepython er en lille slange med en størrelse på op til 1,5 meter. Hovedet er kun let afsat fra halsen og har en afrundet form. Naturformen har en mørkebrun til sort grundfarve. Fra bugen og op ad siderne er der symmetriske lysebrune til gule afrundede pletter. Flere af disse har to sorte prikker, der får pletten til at ligne et karikeret spøgelse. For at kende en kongepython fra andre slanger, skal den kendes på formen. Farve- og mønstermutationerne er meget forskellige, fra helt hvide slanger med sorte eller blå øjne til nøddebrune eller gule eksemplarer med forskellige mønstre.

Udbredelse i naturen: Kongepythonen er udbredt i savanneområderne fra Senegal i vest langs kysten mod øst i landene Guinea Bissau, Guinea, Sierra Leone og Liberia, til det sydvestlige Sudan og nordvestlige Uganda midt i Afrika. Tusindvis af kongepythoner indfanges i naturen og ranches til kæledyrsmarkedet i USA og i Europa. De fleste af disse slanger kommer fra Togo, Benin og Ghana. Ved ranching indfanges gravide hunner. Når de har lagt æg sættes de fri, så de kan producere igen året efter. På ranchen klækkes ungerne, som så eksporteres.

Biologi: Kongepythoner er overvejende nataktive, så de ses sjældent. Kongepythoner holder til i huler gravet af andre dyr i enten jorden eller termitboer. Her er temperaturen jævn og luftfugtigheden høj og stabil. Hulerne er også opholdssted for forskellige gnavere, som er kongepythonens bytte. Da der eksporteres mange kongepythoner hvert år er der gennemført flere studier af bestandene. De viser at kongepythonen klarer sig godt i befolkede områder og at bestandene i områder, hvor de ranches er stabil.

Hold i terrarium: Kongepythoner trives godt i fangenskab. De skal have et terrarium der efterligner deres naturlige levested. Et terrarium med målene 50 x 100 centimeter kan bebos af en til to fuldvoksne kongepythoner. Unger eller ungdyr kan klare sig med ca. det halve. Terrariets højde er ikke så vigtig, da kongepythoner ynder at opholde sig i huler.
Som bundlag kan anvendes aviser, høvlspåner eller et andet let sugende materiale. På bunden skal der også være flere skjul, hvor alle slangerne kan opholde sig samtidigt. Vandskålen behøver ikke være særlig stor, da arten ikke ynder at bade. Temperaturen skal være 24 - 25 °C om natten og ca. 28 °C om dagen. Der skal være en varmeplads på ca. 32 °C, som slangen bruger når den skal fordøje. Luftfugtigheden skal være på ca. 60 - 70 %. Har slagerne problemer med at skifte ham, er det nok fordi luftfugtigheden er for lav. Slanger er udbryderkonger og kongepythoner er ingen undtagelse. Det er vigtigt at terrariet er en stabil konstruktion. Låg skal kunne låses, og installationer og varmelamper skal afskærmes, så slangerne ikke kan komme ud eller komme til skade.

Foder: Kongepythoner er kræsne. De spiser ofte både mus og rotter. Byttet tages helst levende eller frisk aflivet. Dette stiller krav til dyreholderen om, enten selv at opdrætte foder eller have en sikker leverandør. Foderdyrets størrelse skal afpasses kongepythonens størrelse. Som tommelfingerregel kan slangen spise et foderdyr, der er lidt tykkere end den selv er på kroppens tykkeste sted. Fodres med et dødt foderdyr gøres det nemmest ved at holde det døde foderdyr hen til slangen med en pincet. Slangen vil lugte med tungen og så hugge og sno sig om foderdyret for at kvæle det. Selv når slangen har taget fat, hjælper det, hvis man trækker let i et ben eller i halen på foderdyret. Så tror slangen at den er ved at kvæle noget levende, og man kan så være sikker på, at den vil tage sit bytte. Slangen skal fodres en gang om ugen med et byttedyr af passende størrelse. Hvis slangen er i hamskifte skal fodringen blot springes over. Hvis man fodrer som beskrevet, vil man have en sund slange i hele dens livs.
Inden man anskaffer slangen skal man sikre sig, at den hos dyrehandleren har spist normalt. Det er ikke unormalt at kongepythoner kan faste i flere uger. Hvis der ikke er nogen umiddelbar grund til fasten, kan man med held forsøge at fodre med enten ørkenrotter eller natalmus. Store slanger og store gravide slanger kan faste i flere måneder uden problemer. Hvis man har en fastende slange, der begynder at se meget hulrygget ud, skal man kontakte sin dyrlæge. En sund fastende slange bliver ikke sygeligt tynd.

Hold med andre dyr: Kongepythoner kræver ro for at falde til og fungere. De kan godt holdes sammen med to til tre andre kongepythoner, men det bedste resultat opnås ved at holde dem enkeltvis. Kongepythoner kan ikke holdes sammen med andre dyrearter, da disse enten vil blive mast eller spist.

Adfærd: Kongepythonen er en meget rolig slange, der hellere ruller sig sammen til en kugle og gemmer hovedet end den vil bide. På engelsk har denne adfærd givet den populærnavnet "ballpython" på dansk kuglepython.

Giftighed: Kongepythoner er ugiftige. Hvis man bliver bidt skal man vaske grundigt med sæbe og evt. søge læge grundet risiko for infektion.

Levealder: Med god pasning kan kongepythoner blive meget gamle. Der er registreret en kongepyton, der blev importeret som voksen til Philadelphia Zoo i USA. Den levede der i 45 år 1 måned og 4 dage.

Sygdomstegn: Hvis kongepythoner udsætte for lave temperaturer eller træk vil de blive snottede eller få lungebetændelse. Dette ses som væske fra næsen og hosten. Det kan behandles med antibiotika og kræver professionel hjælp. Hvis læben hæver eller der er gullige skorper i munden, kan det være mundbetændelse, også dette kan behandles af dyrlægen.

Andet:

Lovgivning:
- Arten er opført på Washington konventionens liste 2. Når du køber dyret skal du gemme kvitteringen, eller opdrætscertifikatet, som dokumentation.
- Kongeboaen er opført på bilag 2 i Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v. , Bekendtgørelse nummer 1021 af 12. december 2002.

Ver. 1. 2010 Asbjørn Ejlersen.
Dansk Amfibiecenter


Back to content | Back to main menu