Pasningsvejledninger


Go to content

Vestlig trynesnog

Slanger > Snoge

Vestlig trynesnog

C:\Users\Dansk Amfibiecenter\Documents\Dansk Amfibiecenter\Pasningsvejledninger\Billeder pasvej\Vestlig trynesnog.jpg
Error File Open Error

Foto: Mark Gerlow

Videnskabeligt navn: Heterodon nasicus nasicus

Dansk navn: Vestlig trynesnog

Udseende: Trynesnogen har et meget specielt og let genkendeligt udseende. Populærnavnet kommer fra det yderste skæl foran næsen, der gir den "tryne" udseendet. Dette skæl har dog en helt specifik funktion, da det hjælper Trynesnogen til at grave efter foder.
Farverne varierer fra lys brun med mørke brune sadler hen over ryggen og siderne, til grønlige og / eller rødlige variationer.

Udbredelse i naturen: Trynesnogen har et bredt udbredelses område i Nordamerika. Den spreder sig fra det sydlige Texas, New Mexico og Arizona, helt op over grænsen til den sydlige del af Canada.

Biologi: Trynesnogen findes omkring græs- og sandsletter, i let skov med gruset sandholdig jord. Det er en forholdsvis lille slange. Hanners gennemsnitlige længde er omkring 45-65 cm, hvor i mod hunnerne er markant størrere, med en gennemsnitlig længde på 60-80 cm. Hunner kan blive endnu større, men kun i sjældne tilfælde. Opdræt af arten kræver en længere dvaleperiode, strækkende sig fra omkring midten af november til midten af marts.

Hold i terrarium: Trynesnogen holdes tørt og varmt i terrariet. Man kan holde dem som par, men det anbefales og holde dem enkeltvis. Årsagen til dette er flere. Hannerne vil ofte forsøge at parre hunnerne flere gange om året, hvad enten hunnen er modtagelig eller ej. Dette kan føre til stress og nedsat spiselyst for begge dyr. Udover det kan trynesnogen være ekstremt aggressiv i forbindelse med fodring, og det kan ske, at et to dyr går efter samme foderdyr, eller angriber hinanden efter fodring, hvis lugten af foderdyr stadig er i terrariet eller på dyrene. Hvis man holder par sammen, anbefales det og skille dem ad under fodringen, og vente med at sætte dem sammen igen, til dyrene er faldet til ro.
Til unger og ungdyr anbefales såkaldte faldlemsterrarier, af den type man bruger til edderkopper. En størrelse omkring 30 x 30 x 20 (l x b x h) er tilstrækkeligt til et par unger, eller et enkelt ungdyr.. Til voksne dyr anbefales terrarier fra 60 x 60 x 40 til hanner og 80 x 50 x 50 til hunner. Da trynesnogen udelukkende er bundlevende, stiller den ikke krav til højde i terrariet, sørg hellere for et godt bundareal med et godt tykt bundlag
Til bundlag kan man bruge mange forskellige emner, alt efter ens egne preferencer. Avispapir anbefales til dyr der skal observeres, som for eks. ved tegn eller mistanke om sygdom. Ellers alt fra barkflis i forskellige størrelser og varianter (undgå barkflis fra grantræer, da det kan indeholde harpiks) og spåner. Grus og groft sand kan bruges, men det er svært og holde rent, og kommer ofte til at lugte efter kort tid.
En rumtemperatur på omkring 23-25 °C med en lokal varmeplads på mellem 28-32 °C anbefales. Ang. luftfugtighed, stilles ingen specifikke krav. Under hamskifte kan man evt. stille et fugtskjul med let fugtig spagnum mos til rådighed.

Foder: I naturen lever trynesnoge af en meget varieret kost bestående af alt fra andre krybdyr, som små øgler og geckoer, til frøer, små gnavere, fulge unger og æg.
I terrariehold fungerer en kost udelukkende bestående af gnavere i passende størrelser fint.
Da trynesnogen er skumrings/dagaktiv fodres der i dagtimerne. Dyr der ikke vil spise stabilt, kan med fordel fodres en halv times tid efter lyset er slukket.

Hold med andre dyr: Det kan ikke anbefales at holde trynesnoge med andre arter. Arten er ekstremt grådig og vil med stor sandsynlighed forsøge at æde dem eller omvendt.

Adfærd: Trynesnogen har en sjov og underholdende adfærd. Det er et rigtig godt terrariedyr, der er meget aktivt. Graver gerne hele terrariet igennem og undersøger alle kroge, eller ligger under varmelampen og sunder sig oven på en fodring. Når man nærmer sig terrariet, har de tendens til at hvæse og gøre sig store. Dette gøres ved at strække nakkeskindet ud, som en kobra, dog ikke oprejst, men vandret, med nakken vendt mod "faren", kommer man stadig tættere på, kan de finde på og gøre udfald i form af at kaste sig mod f.eks. ens hånd. Det er ekstremt sjældent at trynesnoge vil bide. I sjældne tilfælde kan man opleve at de spiller "døde". Det er et forsvar, hvor de ruller om på ryggen, og udskiller et ret så ildelugtende sekret fra gattet. Meget underholdende, men lugter knap så godt.

Giftighed: Trynesnogen hører til de svagt giftige arter. De har en forstørret tand, placeret bag øjnene, som bruges til at tygge giften ind i byttedyret. Arten hører ikke til de furetande arter, men derimod de glattandede. Det betyder at den forstørrede tand ikke har en fure, hvor giften løber, men der i mod en helt normalt glat tand. Det betyder at trynesnogen har et meget dårligt leveringssystem, samt en meget svag gift. Et hurtigt bid fra trynesnogen, har ingen effekt på mennesker, men skulle den komme til at sidde fast og tygge, må man formode at den vil kunne tygge gift i bidsåret. Af symptomer kan nævnes, lokal hævelse og smerte omkring bidsåret.
Dette skal dog ikke afskrække folk fra hold af dette fantastiske dyr. Så længe man tager sine forholdsregler, samtidigt med at dyret meget sjældent bider, er risikoen minimal.

Levealder: Opdrættede velfungerende dyr, der holdes korrekt, burde kunne blive omkring 10 - 15 år gamle.

Sygdomstegn: En sund og rask trynensog, vil være aktiv i terrariet, undersøge og spise stabilt. Ved inaktivitet, vægttab eller hvis skindet "hænger" bør dyrlæge opsøges.

Lovgivning: Heterodon nasicus er ikke omfattet af fredningsbestemmelser. Der er dog nogle stater i USA der er begyndt og holde øje med dem, og har stoppet indsamligner fra naturen.
Opdrætter papir / Bevis anbefales dog altid.

Ver. 1. 2010. Mark Gerlow.
Dansk Amfibiecenter.


Back to content | Back to main menu