Pasningsvejledninger


Go to content

Grøn træpyton

Slanger > Pyton

Pasningsvejledning for Grøn træpython

Billede på vej

Foto:

Videnskabeligt navn: Morelia viridis

Dansk navn: Grøn træpython. Arten er ikke underartsopdelt, selv om der findes en lang række meget forskelligt udseende former indenfor udbredelsesområdet. Ofte refererer navnet til den ø eller større by i det område, hvor formen kommer fra. Det gælder f.eks. for nogle af de mest kendte træpythonvarianter, eksempelvis øerne Aru og Biak henholdsvis syd og nord for Ny Guinea. Populærnavnet bliver så Aru eller Biak træpython. Byen Jayapura benyttes som betegnelse for en træpython variant fra Ny Guineas nordlige kyst.

Udseende: Det generelle indtryk af en træpython er en lille slank slange typisk med en længde på 1,5 til 1,8 meter. Hovedet er tydeligt afsat fra halsen og har en markant trekantet form. Den generelle farve er en klar grøn grundfarve med blå, hvide eller gule aftegninger. Ungerne klækkes enten citrongule eller teglstensrøde. Fra ungerne er seks måneder begynder farveskiftet til grøn.

Foder: Træpython unger kan være vanskelige at få til at æde selvstændigt. Når træpythoner er begyndt at æde, tager de for det meste foderet villigt og man skal passe på ikke at give dem for meget. Almindeligvis æder træpythoner i fangenskab mus og rotter af passende størrelse som hovedfoder. Nogle tager også daggamle kyllinger. Foderet tages gerne dødt, helst friskaflivet. Foderdyr kan købes både levende og frosne hos dyrehandleren. Du kan optø foderdyret i lunkent vand eller lade det ligge ved stuetemperatur. Foderdyrets størrelse skal afpasses slangens størrelse. Som tommelfingerregel kan slangen spise et foderdyr, der er lidt tykkere end den selv er på kroppens tykkeste sted. Man fodrer nemmest ved at holde det døde foderdyr hen til slangen med en pincet. Slangen vil lugte med tungen, og så hugge og sno sig om foderdyret for at kvæle det. Selv når slangen har taget fat hjælper det, hvis man trækker let i et ben eller i halen på foderdyret. Så tror slangen, at den er ved at kvæle noget levende og man kan så være sikker på, at den vil tage sit bytte. Slangen skal fodres en gang om ugen med en passende størrelse byttedyr. Hvis slangen er i hamskifte skal fodringen blot springes over. Med nævnte fodring kan slagen forblive sund gennem hele dens livsforløb. Inden man køber slangen skal man sikre sig, at den har ædt normalt hos dyrehandleren.
Det er ikke unormalt, at slanger kan faste i et par uger. Hvis man har en fastende slange, der begynder at se meget hulrygget ud, skal man kontakte sin dyrlæge. En sund fastende slange bliver ikke sygeligt tynd.

Hold med andre dyr: Træpythoner kan godt holdes sammen med andre træpythoner Det er dog nemmere at passe en slange, hvis den holdes alene. Det kan ikke anbefales, at holde træpythoner med andre slanger eller andre dyrearter.

Adfærd: Træpythoner er nataktive trælevende slanger, der kun meget sjældent kommer ned på skovbunden. Om dagen hænger træpythonen fint sammenrullet på en gren.

Giftighed: Træpythoner er ugiftige. Hvis man bliver bidt, skal der vaskes grundigt med sæbe og evt. søges læge ved mistanke om infektion.

Udbredelse i naturen: Træpythonen er udbredt på Ny Guinea og flere af øerne tæt på kysten. Den findes fra havets overflade op til 2000 meter i bjergene.

Hold i terrarium: Træpythoner trives godt i fangenskab. De skal have et middelstort terrarium med en højde på ikke mindre end 50 centimeter og gerne højere. Grundfladen i et terrarium til en voksen træpython kan være 60 x 90 centimeter og ønsker man at holde to træpythoner sammen, passer et mål på ca. 70 x 120 centimeter.
Som bundlag kan anvendes aviser, høvlspåner eller et andet let sugende naturligt materiale. Som indretning skal der anvendes vandret opsatte grene med en diameter svarende til slangens diameter. Grenene hviler slangen sig på dagen lang. Træpythoner har behov for en luftighed på ca. 70 %. Dette opnås ved at overbruse terrariet med lunkent vand dagligt og ved at have en stor vandskål placeret i terrariet. Har slagerne problemer med at skifte ham, kan det skyldes at luftfugtigheden er for lav. Temperaturen skal være 22 - 23 °C om natten og ca. 27 °C om dagen. Der skal være en varmeplads på ca. 32 °C, som slangen bruger når den skal fordøje. Slanger er udbryderkonger og træpythoner er ingen undtagelse. Det er vigtigt at terrariet er en stabil konstruktion. Låger skal kunne låses og installationer og varmelamper skal afskærmes, så slangerne ikke kan komme ud eller komme til skade.

Levealder: Med god pasning kan træpythoner blive meget gamle. Der er registreret en træpython der blev 20 år, 7 måneder og 12 dage. Brookfiels Zoo i Chicago modtog slangen som fuldvoksen direkte fra naturen.

Sygdomstegn: Hvis træpythoner udsætte for lave temperaturer eller træk, vil de kunne blive snottede eller få lungebetændelse. Dette ses som væske fra næsen og hosten. Det kan behandles med antibiotika og kræver professionel hjælp. Hvis læben hæver eller der er gullige skorper i munden, kan det være mundbetændelse, også dette kan behandles af dyrlægen.

Andet: Over de seneste år er det, i specielt USA, blevet populært at krydse de forskellige lokaliteter for at skabe farvemutationer. I dag kendes linjer af blå, gule og sågar albino- træpythoner.

Lovgivning:
- Arten er opført på Washington konventionens liste 2. Når man køber dyret skal man gemme kvitteringen, eller opdrætscertifikatet, som dokumentation.
- Alle slanger er opført på bilag 2 i Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v. , Bekendtgørelse nummer 1021 af 12. december 2002.

Ver 1. 2010. Henrik Herold.
Dansk Amfibiecenter


Back to content | Back to main menu