Pasningsvejledninger


Go to content

Vandagam

Øgler > Agamer

Pasningsvejledning for Grøn vandagam.

Billede kommer

Videnskabeligt navn: Physignathus cocincinus.

Dansk navn: Grøn vandagam.

Udseende: Den grønne vandagam er en imponerende stor øgle, med en totallængde på op til 80-100 cm. 2/3 dele af den samlede længde udgøres af halen og snude-kloak længden på voksne dyr ligger normalt på 17-25 cm. Store hanner kan opnå en vægt på op til 600 gram, mens hunnerne med en vægt på kun ca. 350 gram er væsentligt mindre. Som navnet antyder, er vandagamen kraftigt grøn i farven, dette gælder alle alderstrin, ungerne er dog mere mørkegrønne med lyse uregelmæssige tværbånd end de med tiden mere blege voksne dyr. Skællene på underkæben er hvide og kan navnlig hos hannerne have et rosa til blåligt skær. De voksne dyr har en tydelig kam, der går fra nakken over ryggen og videre ud på halen. Denne er kraftigst hos voksne hanner. Kroppen er som hos de fleste klatrende øgler smal men høj i bygningen. Lemmerne er kraftige og velegnet til klatring højt i træerne.

Udbredelse i naturen: Den grønne vandagam er udbredt langs flodsystemer i Sydøstasien, nærmere bestemt fra Thailand i syd til det sydlige Kina i nord, Myanmar i vest til Vietnam i øst. En region der er præget af kraftig regntid og her lever dyrene i tropisk til subtropisk regnskov. Arten er tilpasningsdygtig og findes også tæt på menneskelig bebyggelse.

Biologi: Agamerne holder til i træerne og ligger gerne på passende grene ud over vandløb og floder, hvor de kan overskue deres territorium. Arten har i forhold til sin størrelse ret beskedne krav til territoriestørrelse. Ved forstyrrelse vil de prøve at falde i et med den gren de ligger på eller flygte ind i krat eller skov. Om natten kravler de ud på de tyndere grene og herfra vil de søge tilflugt i vandet nedenunder hvis de bliver forstyrret.

Hold i terrarium: Da vandagamer er store dyr, skal man have dette i tankerne ved indkøb og indretning af sit terrarium. Her gælder i høj grad reglen om at et terrarium aldrig kan blive for stort. Ønsker man at holde et par vandagamer, bør terrariet ikke være mindre end 200 x 100 x 150 cm (længde x dybde x højde). Terrariet skal have en stor opvarmet vanddel, gerne mindst 60 % af bundarealet, da dyrene vil bruge denne som tilflugtssted og da de som en del af deres natur vil føle sig bedst tilpas ved at hænge på grene, der rager ud over vandet. Terrariet skal derudover indrettes med store solide grene, som kan holde til at dyrene ligger afslappet på disse og hviler, altså grene der er mindst lige så brede, som de voksne dyr, når de flader sig ud. Da agamerne er udbredt i regnskovsområder, kan man vælge at indrette sit terrarium derefter, med jord som bundlag og med en masse planter, man bør dog have i tankerne at agamerne er ret voldsomme dyr, som hurtigt kan ødelægge de fleste planter og vælte jorden over i vanddelen. Det kan derfor anbefales at finde robuste planter eller holde dyrene mere sterilt. Temperaturen under varmelamperne bør nå op på 35-40 °C grader og temperaturen i selve terrariet skal ligge på 25-30 °C. Om natten lader man temperaturen falde til stuetemperatur (18-22 °C ). Terrariet skal overdusches 1-2 gange om dagen for at efterligne dyrenes naturlige levested. Belysningen af selve terrariet bør bestå af mindst to lysstofrør, et af dem kan være et almindeligt dagslysrør og det andet bør være et UV-rør, da UV er vigtigt for at fremme den naturlige adfærd og de naturlige farver, samt ikke mindst er vigtigt for dyrenes evne til at optage D3 vitamin i kroppen. UV-rør skal enten installeres direkte inde i terrariet eller over et netlåg, da UV-strålerne kun dårligt trænger igennem almindeligt glas.

Foder: Grøn vandagam er en opportunist - hvilket betyder at den spiser hvad den møder på sin vej, som passer ind i munden. Foderet til vandagamerne bør primært bestå af insekter af forskellig art, det være sig kæmpemelorm, kakerlakker, fårekyllinger, græshopper eller andet. Fra tid til anden kan man tilbyde aflivede mus eller fisk. Pattedyrkød feder dog en del og bør derfor kun gives som et sjældent tilskud. I det hele taget bliver dyrene let fede, hvis de fodres for meget. Derfor bør man ikke fodre sine voksne vandagamer mere end 1-3 gange om ugen med så variabel kost som muligt. Vitaminer og mineraler skal tilføres foderet mindst en gang om ugen, så man undgår komplikationer, der kommer af mangel på disse. Da vandagamerne er opportunister, tager de også lejlighedsvis vegetabilsk foder, navnligt sød frugt spiser de gerne. Nogle vandagamer tager også bladgrønt, men det synes at være mere undtagelsen end reglen.

Hold med andre dyr: Grønne vandagamer kan normalt holdes sammen i par eller trioer - flere hanner sammen er dog ingen mulighed grundet territorialadfærd og ofte kan det kun lade sig gøre at have flere hunner sammen, hvis disse har gået sammen siden de var unger. Arten bør som udgangspunkt ikke holdes sammen med andre arter, men i tilstrækkeligt store terrarier kan det hos nogle med succes lykkes at holde tokay-gekkoer eller hjelmbasilisk sammen med arten. Dette anbefales dog ikke med mindre man har en del erfaring med arterne i forvejen.

Adfærd: Vandagamerne har forskellige måder at kommunikere indbyrdes på. Nikken med hovedet i forskellig tempi er en af disse og er en udbredt måde at kommunikere generelt blandt agamarter, ved nikken kan både signaleres at dyret gerne vil visse, at det er til stede overfor artsfæller, heftigere nikken kan vise utilfredshed med en konkurrents indtrængen i territoriet og kraftig nikken kan være forvarsel til angreb eller til parringsindledning. Mere raffineret vandagamadfærd er brugen af vinken med et forben, her løftes forbenet og der laves vinkebevægelser. Adfærden skal tydes som en trussel om at dyret ikke ønsker at en artsfælle af samme eller modsatte køn skal komme tættere på. Sker dette alligevel vil det svageste dyr tage flugten.

Giftighed: Arten er ikke giftig.

Levealder: Holdes vandagamerne rigtigt og bliver der ikke avlet for voldsomt på dem, bør man have glæde af sine dyr 10-20 år.

Sygdomstegn: Vandagamer er opmærksomme på hvad der sker omkring dem. Hvis de føler sig truet vil de gemme sig, ofte ved at kaste sig ned i vanddelen. Ligger et dyr apatisk hen uden denne naturlige adfærd, bør man være bekymret og kontrollere at ens forhold nu også lever op til dyrenes krav. Hvis dyrene bliver afmagrede eller har flydende afføring, bør en krybdyrskyndig dyrlæge konsulteres. Vandagamer der er holdt uden UV- lys eller ikke har fået de rette mineraler og vitaminer vil ofte udvikle rachitis, dette skyldes kalkmangel og vil give sig udtryk i deforme og svage knogler, ofte vil man lægge mærke til at benene ikke er så stærke eller at hovedet udvikles forkert. Opdages det i tide, kan tilstanden bedres ved at give de rette vitaminer og mineraler og ved at installere UV-lys i terrariet.

Andet: Hos dyrehandlere vil det normalt være opdrætsdyr der udbydes. Der er derfor normalt ikke den store risiko forbundet med at købe disse dyr, om end man naturligvis altid bør isolere nyindkøbte dyr og sikre sig at disse er velfungerende inden man introducerer dem til andre dyr i bestanden. Når man indkøber unger af denne art, bør man huske på, at man også skal have plads til dem når de bliver voksne.

Lovgivning: Arten er ikke omfattet af fredningsbestemmelser.

Ver.1. 2010 Jan Grathwohl.
Dansk Amfibiecenter.


Back to content | Back to main menu